Klubberne bag kræmmermarkedet

Bellahøj Kræmmermarked, der afholdes hvert år den første weekend i september, bliver i fællesskab arrangerert af 7 idrætsklubber i Brønshøj. De 7 klubber er:

Freja Håndboldklub
Husum Boldklub
Boldklubben Union
Brønshøj Boldklub
Boldklubben Fix
Cykelklubben ABC
Boldklubben Stefan

Freja Håndboldklub

Freja Håndboldklub hører til på Bellahøj, hvor der trænes og spilles i Bellahøjhallerne og i Grøndalscentret. Vores klubhus ligger på Frederikssundsvej tæt ved Bellahøjhallerne.
I Freja kan der spilles håndbold på mange forskellige niveauer.
Freja spiller på dameseniorplan med seks hold fra 2. division og nedefter. Herreseniorerne spiller i Købehavnsserien og har desuden et oldboys herrehold.
Ungdomsafdelingen har hold fra mini til dameynglinge, altså fra 4-5 år til og med 18 år, så der er mange muligheder for piger i alle aldre for at spille håndbold i Freja.
Skulle du være interesseret i spille håndbold i Freja HK kan du kontakte
Steen Rasmussen på 28 19 20 48 eller
Niels Pedersen på 38 71 72 76

Som noget nyt har vi netop startet håndbold for drenge årgang 1996-97
Mere info om drengehåndbold hos Arne Vestergaard på 38 80 15 65

Kik ind på vor hjemmeside:www.frejahk.dk
Håndbold - spillet med de mange mål!

Husum Boldklub

Husums Boldklub.

Jeg kan altså ikke gøre for det, men det falder mig alt for naturligt at tilføje det lille ejefalds s Husums Boldklub.

For os der bor i bydelen, er det jo komplet uforståeligt, at kommunens vise fædre ikke har placeret Operahus, Zoologisk have eller i det mindste Gefionspringvandet i Husum!
Stort set er Husum kun kendt for to ting: Føtex på Frederikssundsvej og så Husum Boldklub.

Og Husum Boldklub er så bydelens ubestridte omdrejningspunkt.
Tror man mig ikke, så prøv en gang at gå en tur i Husum parken. På en ganske almindelig hverdag, så er "parken" fyldt af mennesker og aktivitet. Først på formiddagen er det børnene der præger billedet. Her træner eller spiller de kamp - både drenge og piger, i alderen 4 til 17 år, mens forældrene følger de kommende "Laudrupper" eller sidder sammen og får sig en kop kaffe, enten på sidelinjen eller på terrassen.

Senere på dagen er det så seniorerne, igen af begge køn, der tager over.
Her er alderen endnu mere spredt, der er spillere fra 18 til over 65 år på banen!

Og skulle man undre sig over hvordan det lykkedes at stille "sorte" dommere til næsten hver kamp, ja så skyldes det, at vi som en af de få klubber råder over egen dommerklub!

Den nemmeste måde at komme i kontakt med klubben, er simpelthen at gå i Husumparken og få en sludder, men ellers er der et par nyttige telefon numre og en enkelt hjemmeside:

Telefon til klubhuset 38 81 48 68
Formand Henning Madsen 44 53 55 64
Ungdomsformand Lars Søndergaard 30 79 15 51
www.husum.klubfodbold.dk

Boldklubben Union

Boldklubben Union har sit tilhørsforhold på stadionbanen på Genforeningspladsen. Her har klubben med hjælp fra medlemmer og kommunalstøtte i år indviet et nyt klubhus i forlængelse af vores omklædningsrum.

Om vinteren har Boldklubben Nordeuropas største skøjtebane anlagt på Genfor-
eningspladsen, så der nu også kan dyrkes vinteraktiviteter både på konkurrence og motionsplan.

Vi har i klubben gennem de seneste år mærket en stor søgning til vores forening, som har bevirket at behovet for vores eget klubhus har været en nødvendighed.

Boldklubben Union er en gammel Fælledklub som blev stiftet i år 1900, og flyttede til Genforeningspladsen i begyndelsen af 50,erne. Vi har her igennem alle årene været en
fodboldklub med vægt på kammeratskab og gode sociale rammer.

Dette social liv afspejler sig bla ved at vi har mange børne- og ungdomshold, som vi forsøger at give nogle gode oplevelser, og samtidig inddrage deres forældre i foreningsarbejdet.

Boldklubben Union har ikke, som mange andre fodboldklubber på seniorplan oplevet en tilbagegang de senere år. Tværtimod har vi fået flere og flere medlemmer, så vi efterhånden er ved at sprænge alle rammer.

Klubbens 1. hold ligger nr. 1 i serie 1, med gode chancer for at rykke op i Københavns Serien.

Det er bestyrelsens håb at rigtig mange vil møde op til Kræmmermarkedet, og ikke mindst kikke forbi Unions musiktelt, hvor der dagligt vil være mange forskellige bands, bla. Stig Møller Band kommer flere gange under Kræmmermarkedet og spiller i Unions musiktelt.

Vi bor
Genforeningspladsen 53
2400 NV
Hemmeside: www.bkunion.klubfodbold.dk

Brønshøj Boldklub

Brønshøj Boldklub blev stiftet d. 15. maj 1919 og er bydelens ældste og største fodboldklub med aktiviteter for alle uanset køn, og i alle aldersgrupper fra 5-6 år og opefter.

Klubbens første bane lå på en mark, dér hvor Husumvej, Slotsherrensvej og Ålekistevej mødes. Senere i 1932 flyttede klubben til Rådvadsvej i Utterslev Mose hvor klubbens medlemmer selv opførte et klubhus. I 1972 havde Københavns Idrætspark opført et dejligt idrætsanlæg i den ny bydel Tingbjerg i Brønshøj.

Brønshøj Boldklub fik tilbudt at flytte ud i dette store anlæg og sagde naturligvis ja tak. Tingbjerg Idrætspark består af 1 opvisningsbane, 5 græsbaner og 2 grusbaner samt et dejligt klubhus der blev indviet i 1998 med både omklædningsfaciliteter, værested for ungdommen, samt restauration.

Brønshøj Boldklub har altid lagt stor vægt på sit ungdomsarbejde. Bydelens unge skal have et sted hvor de kan spille fodbold på alle niveauer, få et godt kammeratskab der skaber sammenhold: Klubben sørger for at de unge får en mængde spændende oplevelser såvel inden- som udenlands i forbindelse med de mange turneringer og arrangementer klubben deltager i.

Brønshøj Boldklub har desuden een stor og velfungerende dame- og herreseniorafdeling med fodbold på såvel divisions- som motionistniveau. Udover selve fodboldspillet har klubben altid prioriteret den "sociale del" meget højt.
Det vil kort sagt sige: "En velfungerede klub med såvel bredde som elite, og ingen af delene på bekostning af hinanden".

Klubbens kælenavn er "Hvepsene" på grund af deres karakteristiske klubtrøje, der er sort og gul stribet.

Klubbens flagskib er divisionsholdet der spiller i 1. division. Og på hjemmebanen i Tingbjerg Idrætsanlæg er der i juni måned blevet taget en ny siddetribune til 600 tilskuere i brug.

Nærmere oplysninger:
Brønshøj Boldklub
Tingbjerg Idrætsanlæg
Ruten 2 - 2700 Brønshøj
Tlf. 3826 2524 (kontortid 9-15)
e-mail: brh-bk@post8.tele.dk

På Bellahøj Kræmmermarked kan du møde "Hvepseholdet" 3 forskellige steder. I det store grilltelt hvor der er et stort udvalg når gæsterne på kræmmermarkedet bliver sultne og dertil serveres både øl, vand eller vin. Og så er der masser af underholdning i teltet med bl.a. Teddy Edelmann, Flemming Arleth, Madam Blås Roadshow, Morten Wittrock Duo og svenske spillemænd. Se de nøjagtige tidspunkter her på denne hjemmeside. Ved Borups Alle lige ved indgangen fra krydset Borups Alle og Hulgårdsvej kan du finde klubbens støtteforening "Drabanterne" der har dejlige kræmmergrillpølser og noget til at skylle efter med. Så besøg et eller begge disse steder så er du sikker på at kunne få en rigtig "Hvepsesnak" I Ankers Tivoli serveres læskedrikke til både børn og voksne.

Hjemmeside: www.bronshojboldklub.dk

Boldklubben Fix

Boldklubben FIX blev grundlagt i 1924 og har haft hjemme på Pilesvinget i Brønshøj siden 1942. Her har klubben udviklet sig, og medlemstallet er steget støt. Oprindeligt var der kun fodbold i FIX, men i dag omfatter klubben også badminton.

FIX er en traditionsrig klub, der altid har haft fornuftige sportslige ambitioner - og de kan kun lykkes, hvis der hersker en god atmosfære i det daglige klubliv. FIX har da også altid været en meget social klub, og udover den daglige hygge og de sportslige udfoldelser, afholdes der jævnligt arrangementer for medlemmerne - f.eks. five-a-side, julestævne, den årlige sommerfest og vores deltagelse i lokale turneringer og begivenheder.

I 1999 fejrede klubben sit 75-års jubilæum, og det næste spændende projekt, som vi allerede er i fuld gang med, er en renovering og udvidelse af klubhuset på Pilesvinget.

Men det er naturligvis det sportslige, der er i centrum: Fodboldafdelingen træner og spiller sine hjemmebanekampe på Pilesvinget eller i Gadelandet, mens badmintonspillerne holder til i Grøndal Centret.

Fodboldafdelingen har både ungdoms-, herre- og damehold med mange aktive spillere og hold i mere end 20 forskellige KBU-rækker. Badmintonafdelingen har hold med både herrer og damer i DAI. I alt tæller klubben over 400 medlemmer i alle aldersgrupper, og man bliver altid godt modtaget som nyt medlem!

Hvis du vil have flere oplysninger, kan du besøge os på www.boldklubbenfix.dk, du kan kontakte klubbens formand Visti Nielsen på tlf. 86 18 94 87, visti@post1.dknet.dk, eller du kan opleve FIX-stemning på vores hyggelige bod på Kræmmermarkedet. Så kan du få yderligere information om aktiviteterne i klubben og få at vide, hvordan du kommer i kontakt med de forskellige trænere.

Vi glæder os til at se dig på Bellahøj Kræmmermarked!

Cykelklubben ABC

Arbejdernes Bicykle Club, i daglig tale Cykelklubben ABC er startet i 1894, og er dermed en af landets absolut ældste cykelklubber. Det er også en af landets største. Klubben har gennem tiderne fostret nogle af landets største stjerner. Af de mest kendte kan nævnes Ole Ritter, Jens Veggerby, Bo Hamburger og Michael Sandstød.

Klubben tilbyder både landevejsløb og baneløb, og der køres i alle aldre fra 8/9 år til over 70. Klubben har også en motionsafdeling for dem, som ønsker at køre knap så stærkt, men som alligevel ønsker at cykle i organiserede rammer.

Hvis du kunne tænke dig at begynde på cykelløb, er ABC sikkert et godt sted for dig. Mød op hos os en klubaften eller kontakt en af de nedenstående personer for at høre nærmere om mulighederne.

Hvis du har en racercykel kan du også møde til træning, som er tirsdag og torsdag fra klubben.
Seniorer og juniorer kører kl. 16:30 og børn kører kl. 17:00.

Børn har mulighed for at låne en racercykel i klubben, så man ikke fra start behøver at købe én. Ring for at høre nærmere.

På kræmmermarkedet kan du møde os i Kræmmerteltet lige neden for det store festtelt ved siden af Tivoliet. Her kan du også gå hen, hvis du vil høre om mulighederne for at komme til at køre cykelløb.


Vi bor:
Voldparken 8
2700 Brønshøj
tel. 3860 8014
Klubaften hver onsdag 19.30 - 22.00

Kontakt:
Kasserer Mogens Harboe 3539 9595
Børn & unge afdeling Poul Rasmussen 3860 2973
Motionsafdeling Jørgen Pehrsson 4342 5150

Klik også ind på vores hjemmeside på www.abc-cykling.dk

Boldklubben Stefan

Hjemmeside: www.bk-stefan.nu